Trends 2023 - En stor base med naturen som inspiration

Sort, hvid, antracit og khaki. De neutrale, naturlige farvetoner bliver, men i 2023 kommer en nedtonet gul og grøn nuance også ind i Brafabs sortiment. I usikre tider vil vi gerne føle os trygge, og materialer og design indeholder nøgletemaer som nem pleje og god holdbarhed.
- Samtidig udvider vi stilen yderligere. Der skal være noget for enhver smag, siger Paul Thur, en af produktcheferne hos Brafab.

Paul.jpg

 

Paul arbejder som produktchef hos Brafab og har en baggrund som møbelsnedker, en interesse han stadig dyrker i sin fritid. Sammen med teamet hos Brafab, der står for design og produktudvikling, begyndte han allerede i efteråret 2022 at skitsere kollektionen for 2024.
- Sæsonen bliver længere og længere - forhandlerne vil gerne tilbyde nye produkter i butikken hver sæson allerede i januar. Det er sjovt, men det er også udfordrende, siger han.

Til 2023-sæsonen tror Paul på, at de trends, der allerede har været populære i et par år, vil fortsætte. Grundfarver, der kan kombineres, har stor betydning, ligesom at møblerne skal være nemme at passe og skal kunne holde længe. Og udtrykket skal som helhed emme af natur – gerne den skandinaviske.
- Sort, hvid og grå, og også antracit, er stadig de mest elskede. Khaki er en farve der kan tilføjes hvis du ønsker det, og også vores nye farver Dusty Green og Lemon. De er sommerlige glade farver, der ikke er alt for skarpe. Du kan kombinere dem med stort set alt fra vores sortiment.
En stor base, der kan kombineres i det uendelige, er grundlaget for kollektionen denne sæson. Fokus har været på at udvide stilen og samtidig tænke bæredygtigt.
- Man køber jo ikke nye udendørsmøbler hvert år, men man skal kunne tilføje nye elementer, der fungerer godt sammen med det, man allerede har. Vi henvender os ikke til en specifik eller snæver kundekreds. Nej, der skal tværtimod være noget for enhver smag, siger Paul.

Udemøbler i sommerlige og muntre farver

Materialer, der er nemme at pleje, og som også tåler vejr og vind, er stadig populære. Aluminium og rustfrit stål er to eksempler. Hvor aluminium er et let materiale, der gør møblerne lette at flytte rundt på, er rustfrit stål lidt tungere, men stadig stort set vedligeholdelsesfrit.  
- Vi har også arbejdet med et nyt materiale, kompositsten, hvor vi blandt andet har produceret en ny serie af sofaborde. Bordene i serien Zten er firkantede og minder om store klodser. Men de er lette nok til at de kan bæres og flyttes, det er kun overfladen der er fremstillet af kompositsten. Indeni består bordene af en ramme i aluminium. Bordene er meget nemme at vedligeholde og er gode eksempler på tendensen med hvor indendørs bliver til udendørs, som vi har set vokse de seneste sæsoner.

Paul har selv givet navnet til den nye liggestol i sortimentet, Poul Chair, som er en leg med ordene "pool" og Pauls navn.
- Jeg har designet stolen fra bunden, og det gør vi i øvrigt med de fleste af vores produkter hos Brafab.

Udemøbler i sommerlige og muntre farver

Teamet trendspejder konstant og holder øje med verden omkring os for at være godt forberedt, når det er tid til at sætte sig til tegnebrættet. De kigger på indendørs møbler og besøger messer, men henter også inspiration fra andre brancher.
- Jeg er selv meget interesseret i industrien, og besøger gerne aktive værksteder for at se, hvordan det hele fungerer. Ved at studere, hvordan håndværket foregår, får vi ny indsigt og nogle gange endda ideer til vores egne, nye trends.
I det kommende år tror Paul på, at folk ønsker at føle mere håb, hvilket også vil afspejle sig i indretnings- og designverdenen.
- Noget af det der signalerer håb meget tydeligt, er farver. Det behøver ikke at betyde, at vores kundekreds straks vil gå efter klare, stærke farver – de vil måske hellere have en noget afdæmpet farveskala, der også ofte er at foretrække, når det kommer til udendørsmøbler, der skal holde længe. Vores nye farver Dusty Green og Lemon er to eksempler på farver, der emmer af håb og glæde, og som vi også tror på vil  føles rigtige som tiden går.